Kirkensgaard Vandrehjem.

Kirkensgaard Vandrehjem er et pilotprojekt, der drives non-kommercielt af Vittrup Fri Fagskoles elever. Vandrehjemmet placeres ved Hærvejen og skal være et bæredygtigt, socialt og innovativt overnatningssted for vandrere på Hærvejen og andre turister. Projektet skaber både læring og erhvervserfaring for skolens unge, samtidig med at det giver rummelige arbejdspladser lokalt. Vandrehjemmet indrettes i lader med opvarmede sovekabiner, mens fællesarealer forbliver rå og uopvarmede. Formålet er at udvikle en model, der kan kopieres andre steder langs Hærvejen. Samarbejde med Børglum Kloster, lokale erhverv og Hjørring Kommune er en central del af projektet. Finansieringen søges bl.a. hos Nordea Fonden, med LAG Vendsyssel som vigtig lokal medspiller. Projektet forventes klar til åbning i april 2025. Vittrup Fri Fagskole ser vandrehjemmet som et meningsfuldt læringsprojekt for unge, der styrker både fællesskab, lokal identitet og turisme. Projektet er en del af ”Strategi for udvikling af Hærvejen”, som 15 kommuner langs Hærvejen og Nordea Fonden har i gang sat.

Støttebeløb:
325.000 kr.

Lokalområde:
Vittrup

Projektholder:
Vittrup Fri Fagskole S/I

Skip to content