Bæredygtig transport langs Østkysten.

Projektet har til formål at gøre bæredygtig transport nemt tilgængelig for turister i sommerhusområderne langs Vendsyssels Østkyst. Idéen bygger på digital udlejning af cykler og el-køretøjer via en brugervenlig platform, hvor turister kan bestille transportmidler direkte til deres sommerhus eller feriebolig. Dertil tilbydes fleksibel levering, afhentning samt service og vedligeholdelse, så udstyret altid er i optimal stand. Projektet ønsker samtidig at skabe værdikæder ved at forbinde transportoplevelsen med lokale attraktioner og natur, hvilket både gavner turisterne og lokalsamfundet. Målgrupperne spænder fra unge eventyrlystne, der efterspørger gravel- og MTB-cykler til korttidsleje, til familier med børn, der foretrækker el-ladcykler og citybikes, samt ældre segmenter, som især ønsker elcykler til længere ture. Udlejningen forventes at blive suppleret af events som guidede ture, firmaarrangementer og lokale cykeloplevelser.

Støttebeløb:
381.064kr.

Lokalområde:
Østkysten.

Projektholder:
Sæby Cykler, v. Lars Severinsen.

Skip to content